Bedre nattesøvn som gravid med mørklægning og kvalitetsdyner og -puder

Opdateret december 2023

Bedre nattesøvn som gravid med mørklægning og kvalitetsdyner og -puder

Opdateret december 2023

Undgå søvnproblemer

Søvn er vigtigt for vores sundhed og for at fungere i hverdagen. I takt med at kroppen bruger masser af energi på f.eks. at skabe et nyt liv, arbejdet, sport og fritid vokser behovet for at få den nødvendige mængde søvn.  Desværre oplever mange især gravide, at det kan være svært at få sovet nok.

Manglende søvn er problematisk, da det kan give koncentrations- og hukommelsesbesvær samt hovedpine og muskelømhed – for bare at nævne nogle få ulemper. Humøret risikerer også at tage et dyk, ligesom man naturligvis vil opleve træthed. Særligt kritisk er søvnbesvær hos gravide, som risikerer at opleve komplikationer i forbindelse med graviditeten.

Hvis du føler, at du har prøvet alt, men stadig ikke er i stand til at få sovet de nødvendige ca. 8 timer om natten (dette kan variere fra person til person), er der hjælp at hente. I det følgende foreslår vi nogle konkrete tiltag i din dagligdag, som kan hjælpe dig med at falde i søvn om natten og øge kvaliteten af din søvn.

Den rette sovestilling til gravide

Som gravid vil du sikkert opleve, at folk i din omgangskreds er vildt begejstrede for din store gravide mave, som de elsker at placere en kærlig hånd på, når barnet sparker. Selv er du måske til tider knap så begejstret, for selvom du glæder dig over det lille liv, du har i maven, kan den store mave være ret irriterende – især når det handler om at få en god nattesøvn.

  • Det er svært at sove på maven: Hvis du inden din graviditet var vant til at sove på maven, er du formentlig lidt udfordret nu, hvor det at ligge på maven føles som at sove ovenpå en badebold. Det er ikke farligt at sove på maven, men den ekstra vægt på maven kan gøre, at maveliggende sovestillinger hverken er behagelige for dig eller din baby.

  • At sove på ryggen kan give problemer: Du kan i princippet sagtens sove på ryggen, men for nogle gravide kan det resultere i svimmelhed og ubehag. Især henimod slutningen af graviditeten vil maven være så stor og tung, at livmoderen kan risikere at trykke på eller blokere for blodkar langs rygsøjlen. Det er ikke farligt, men presset på blodkarrene gør det sværere for blodet at passere, hvilket kan resultere i et lavere blodtryk og dermed svimmelhed og ubehag.

  • Det er bedst at sove på siden: Når du ligger på siden, er der godt med plads til den gravide mave, hvis vægt kan hvile på madrassen og ikke på dine organer eller blodkar. Du mærker derfor ikke på samme måde de ekstra kilo i maven, som ellers ville besværliggøre nattesøvnen. Vil du ligge ekstra behageligt i denne stilling, kan du med fordel placere en pude eller en dyne under maven eller sågar erhverve dig en graviditetspude, så du får optimal støtte. På vores webshop tilbyder vi den såkaldte "Hygea-pude", som man kan lægge mellem benene og som kan give lidt støtte i løbet af natten. Yderligere har det vist sig, at det er allerbedst at sove på sin venstre side. Når du ligger på venstre side, vil blodet pga. kroppens fysiologi lettere kunne passere rundt i kroppen. Bedre blodgennemstrømning er godt for både dig selv og barnet i din mave.

Vigtige tiltag for en bedre nattesøvn som gravid

Med sovestillingen på plads er det tid til at se på nogle vigtige tiltag, som kan hjælpe dig til bedre nattesøvn. Flere af tiltagene kan i øvrigt sagtens benyttes af ikke-gravide, så hold meget gerne fast i dine kommende gode vaner, når barnet er kommet til verdenen.

Indfør et søvnmønster, og find ro om aftenen

Hvis det skal være lettere for dig at falde i søvn om aftenen, bør du så vidt muligt stå op og gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Har du et fast søvnmønster, ved din krop nogenlunde, hvornår det er sengetid, og hvornår den skal begynde at forberede sig på den kommende nattesøvn. Med faste sengetider vil du med tiden opleve, at det bliver lettere at komme op om morgenen, da din krop vænnes til at skulle være kampdygtig på et givent tidspunkt.

For at forberede dig på en god søvn, kan det om aftenen være en god idé at sørge for, at du tømmer hovedet for tanker og eventuelle spekulationer, der er normale at have som kommende forælder. Det er helt almindeligt og sundt at reflektere, men det kan desværre også være en hæmsko for nattesøvnen. De mange tanker kan nemlig resultere i, at det bliver svært at finde ro, når du rammer hovedpuden. Heldigvis er der nogle ting, du kan gøre:

  • Få talt ud om dine tanker: Tal med din partner, dine veninder, din mor, eller hvem du ellers har lyst til at betro dig til. Det hjælper ofte at få sat ord på sine tanker. Alternativt kan du skrive dine tanker ned. Dette trick anbefales blandt andet til folk med stress, som også kan have svært ved at slippe dagligdagens bekymringer, når de egentligt burde tælle får i stedet.
  • Prøv meditation eller mindfulness: Meditation og mindfulness går ud på at tømme hovedet for tanker. Det kan derfor give god mening at sætte tid af til førnævnte inden sengetid, så du kan gå til køjs med en mental tavle, som er visket helt ren.

Hav udstyret i orden med kvalitetsdyner og -puder

Vi tilbringer omkring 1/3 af vores liv i sengen. Alligevel er det ikke alle, som prioriterer søvnkomforten ved at anskaffe sig det rette udstyr.

  1. En god seng garanterer, at du ligger godt og derfor ikke skal vende og dreje dig tusind gange i løbet af natten. Madrassen skal være tilpas fast eller blød, og her er vi meget individuelle. Som tommerfingerregel kan man holde øje med rygsøjlen – din rygsøjle skal være fuldkommen parallel med sengesiden, når du ligger på ryggen, og samme regel gælder, hvis man ligger på siden, som det anbefales, når man er gravid. For at opnå den optimale støtte, må det ikke være muligt at føre en hånd ind under lænden.

  2. En kvalitetsdyne sørger for, at der er den rette temperatur omkring dig, så du ikke vågner op midt om natten badet i sved eller rystende af kulde. Det er utroligt vigtigt at vælge en dyne, som passer til dig, så du hverken har det for varmt eller for koldt. Her spiller årstidernes skiftende temperaturer også ind, hvorfor vi anbefaler, at du har både en sommer- og vinterdyne. Har du tendens til at svede meget om natten, findes der også dyner med en kølende side, og omvendt dyner med ekstra dun for en ekstra god varme. 

  3. En god hovedpude er også essentiel for din nattesøvn, og den skal være tilpas fast og have den rigtige tykkelse. Igen er det individuelt, hvilken pude vi sover bedst med. Derfor er det en god idé at prøve sig frem. Er du vant til at sove med to hovedpuder, anbefaler vi en høj og fast pude for mere komfort – dette er især behageligt, når man sover på siden. Sover du bedst på ryggen eller maven, er en fladere pude som regel mere behageligt.

  4. Lækkert sengetøj er prikken over i’et, men ikke udelukkende fordi det er flot at se på. Det er sengetøjet, som er i direkte kontakt med din hud. Er sengetøjet ikke blødt og behageligt, kan det kradse og irritere i løbet af natten, hvilket selvsagt ikke gør noget godt for nattesøvnen. Der findes et stort udvalg inden for materialer, når det kommer til sengesæt - vi anbefaler at du vælger den type, du finder mest behagelig. 

Hos Botex tilbyder vi et udvalg af kvalitetsdyner og -puder fra f.eks. Ringsted Dun og Quilts. Ringsted Duns sortiment indkluderer også dyner og puder til børn (baby og junoir). Tag et kig på webshoppen, hvis du er udkig efter baby- og juniordyner samt puder.

Sørg for optimale søvnbetingelser i soveværelset

Eksterne faktorer som temperatur, støj og lys kan også have indflydelse på din nattesøvn. Sørg først og fremmest for, at der mørkt i soveværelset ved at udstyre vinduer med effektive mørklægningsgardiner

Sørg dernæst for, at der er luftet godt ud i soveværelset. Hvis du sover bedst i et køligt rum, skal du måske sove med åbent vindue. Det afhænger selvfølgelig af, hvad du er vant til, og hvad du trives bedst med. Generelt er den ideelle sovetemperatur for mennesker mellem 15 og 22 grader, så det er en god idé at sigte efter dette temperatur interval i soveværelset ved sengetid.

Der må meget gerne være stille i soveværelset, så luk vinduer og døre, når det er muligt. Brug ørepropper, hvis det støjer udenfor. Hvis det er din partner, der larmer, kan du bede ham skrue lidt ned for fjernsynet, trampe lidt mindre, når han går, undlade at rumstere alt for meget i køkkenet eller noget fjerde.

 

Mangler du inspiration til, hvordan du kan forbedre komforten i dit soveværelse med mørklægningsgardiner af høj kvalitet? Hos Botex kommer vi gratis og uforpligtende ud og måler op hos dig til en gardinløsning. Vi giver dig den nødvendige vejledning, så du kan opnå den mest optimale søvn og et godt indeklima i soveværelset.

Book gardinbussen her

 

keyboard_arrow_up