Din kurv er lige nu tom!
Rengøring af persienner
Hvad er dine persienner lavet af?
Rengøring af persienner afhænger af, hvad persiennerne er lavet af – træ eller alu? Det er nemlig ikke helt ligemeget, hvordan du gør, og hvilke rengøringsprodukter, du anvender.
Rengøring af alu-persienner
Ofte kan du nemt tørre støv af alu-persienner med en støvklud eller en såkaldt persiennebørste. Alu-persienner består som regel af bøjelige lameller. Det betyder, at du i højere grad kan nå ind mellem lamellerne og tørre af. Det anbefales dog stadig at være forsigtig ved aftørring – især omkring snorene.
Sidder der smuds på lamellerne og ikke kun støv, kan du også snildt tørre lamellerne af med en vredet klud. Tør herefter efter med en tør klud for at undgå striber.
Er persiennerne monteret i køkkenet, hvor lamellerne kan blive let fedtede, kan du anvende lidt sæbe. Her er det vigtigt, sæben er mild og uden syre.
Kontakt din lokale Botex-forhandler for at være sikker på, at du anvender det rigtige produkt til rengøring af dine alu-persienner.
Rengøring af træpersienner
Træpersienner er en lidt anden historie, idet træ er et naturmateriale. Her anbefaler vi at bruge en tør eller hårdt-opvredet klud, da vand kan danne skjolder på træet.
Oftest anbefales det blot at tørre støv af med en støvklud. Trælamellerne er ikke ligeså smidige som alu-lameller, derfor er det vigtigt, du ikke bøjer trælamellerne.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til en af vores gardineksperter.
Vi kan hjælpe med rengøring af persienner
Det kan være rart at ordne rengøringen selv – dog skal du vide, at rengøring af dine persienner også er noget, vi kan hjælpe dig med. Hvis ikke i form af afmontering – vask – remontering, så i hvert fald med gode råd og ekspertviden. Du kan booke en gratis gardinbus – også til rengøring af dine persienner.
Den valgte butik ringer dig op som det første, og sammen kan I tage en snak om, hvad dine behov er.