Din kurv er lige nu tom!
Rynkebånd

Hvad er rynkebånd
Rynkebånd er et bånd, der bruges i toppen af som regel gardiner til at skabe flotte og jævne folder. Båndet sys fast på bagsiden af gardinet langs den øverste kant og har indvævede snore, som man trækker i for dermed at rynke stoffet. Når gardinet er rynket, bindes snorene fast, så rynkerne bevares, og gardinet kan derefter hænges op på kroge eller glidere i en skinne eller på en stang.
Der findes flere typer af rynkebånd – nogle som kaldes wave-bånd og andre f.eks. 1-læg eller 2-lægs. Nedenfor kan du læse mere generelt om rynkebånd samt det efterspurgte wave-bånd.

Stofgardiner med rynkebånd
Når man syr stofgardiner, kan man vælge, at gardinerne sys med såkaldt traditionelt rynkebånd eller f.eks. det populære wave-bånd. Rynkebånd generelt spiller en central rolle i både udtryk og funktion. Stofgardiner kan være alt fra lette og transparente til de tungere, tætte gardinstoffer, og hertil kan rynkebåndet tilpasses stoftype og det ønskede fald og look.

Tilpasning til gardintypen
Let stof: Kræver typisk et smalt eller let rynkebånd, som skaber bløde og naturlige folder. Dette understøtter stoffets lette karakter, og giver gardinet et luftigt og elegant udtryk.
Tungere stoffer: Dette kan f.eks. være til mørklægningsgardiner. Disse kræver ofte et kraftigere rynkebånd med flere snore og lommer. Det sikrer, at gardinet hænger pænt, og at rynkerne forbliver stabile over tid – selv med den ekstra vægt.

Stofgardiner syet med wave-bånd
En af de mest populære syning til stofgardiner er wave-bånd. Wave-båndet har vundet stor indpas i danskernes hjem, og man forstår godt hvorfor.
Stofgardiner med wave-bånd giver et elegant og ensartet fald, hvor gardinet danner bløde, bølgende folder langs hele skinnen.
Wave-syning passer perfekt til både en klassisk og minimalistisk boligindretning samt alt fra 70’er huse til nybyggerier og herskabslejligheder.

Badeforhæng med rynkebånd
Selvom rynkebånd oftest forbindes med klassiske stofgardiner, kan det også med stor fordel anvendes til badeforhæng – især når der ønskes et mere elegant og skræddersyet udtryk sammenlignet med de traditionelle plast- eller metalringe. Du kan dog købe færdigsyede badeforhæng med kovser på vores webshop.
Ved at sy et rynkebånd øverst på bruseforhænget får forhænget en mere struktureret og ensartet rynkning. Det betyder, at bruseforhænget ikke bare “hænger” løst, men får et pænt, bølget fald. Det giver et stilfuldt udtryk, som minder om gardiner.

Valg af materiale
Vælger du at få syet et badeforhæng med rynkebånd, bør du være opmærksom på, at badeforhæng udsættes for fugt og vand. Da er det vigtigt at vælge et vandafvisende stof og et rynkebånd, der tåler fugt uden at krympe eller miste form. Mange bruger et specielt plastbelagt eller polyesterbaseret bånd, som holder sig pænt, selv i fugtige omgivelser. Alt dette hjælper vores butikker med, når du skal have skræddersyet dit badeforhæng.

Praktisk montering af badeforhæng med rynkebånd
Rynkebånd på badeforhæng fungerer på samme måde som på stofgardiner: Båndet sys fast i toppen, og snorene trækkes for at skabe den ønskede bredde og foldning. Herefter kan man nemt sætte gardinkroge i båndets ”lommer” og hænge forhænget op på en skinne eller en almindelig badeforhængsstang med løbere. Du kan læse mere om gardinstænger- og skinner her.
Hvad koster rynkebånd?
Hvis du får dine gardiner eller dit badeforhæng skræddersyet hos Botex, er prisen inkluderet rynkebånd, da disse bliver syet på, idet gardinet eller forhænget bliver speciallavet.
Hvor kan jeg købe rynkebånd?
Køber du skræddersyede gardiner og badeforhæng hos Botex leveres disse med den ønskede syning – altså med rynkebånd. Derfor er dette ikke noget, du skal købe separat. Forhør dig evt. hos din lokale Botex-forhandler, om det er muligt at købe færdiglavede rynkebånd.