Skab personlighed med velourgardiner
"Vær ikke bange for farver eller for at vælge noget utraditionelt til dit nybyggeri! Vælg gode kvalitetsprodukter. Bryd med det traditionelle og få en masse personlighed ind. Det giver en kæmpe glæde i hverdagen.”
Det er, hvad Katarina og hendes mand, Søren, der netop er kommet i hus med deres nybyggeri, siger om at bryde med nogle af de gængse karakteristika ved et nyt typehus. De havde et ønske om at give huset kant og stemning, og det måtte gerne afvige fra de traditionelle typehuse. Det ønske fik de i høj grad opfyldt gennem deres gardinvalg i samråd med en professionel botex-konsulent, i dette tilfælde Jens fra botex i Aarhus.
Vi er på besøg hos Katarina og Søren, som fortæller om deres overvejelser i forhold til boligindretningen i det nye hus, herunder hvilken betydning deres valg af smukke velourgardiner har haft for stemningen i deres nye hjem.
Nybyg og boligindretning
Der har på intet tidspunkt været tvivl om, at ægteparret fra start ønskede at sætte deres helt eget unikke og personlige præg på det nye hus. Dette gælder både hvad angår specialløsninger og ændringer i planløsningen af typehuset fra Eurodan:
"Vi ville gerne have varme og personlighed i vores nybyg. Derfor fik vi en smed til at fremstille specialbyggede døre med jernrammer som rumdeler/brusekabine/døre flere steder i huset. Derudover har vi altid drømt om et kæmpe køkken-alrum med plads til familie og venner, men samtidig et hus der er indrettet, så man nemt kan trække sig tilbage og finde ro på værelserne.”
Det samme gør sig gældende i valget af gardiner til de store vinduespartier, hvilket kendetegner nybyggerier i dag. Hvor mange ofte ser lamelgardiner som et oplagt valg i nybyggerier, har Katarina og Søren valgt at gå andre veje med lange, klassiske gulv-til-loft gardiner:
”Jeg var fra starten sikker på, at vi skulle have velourgardiner, og det er en beslutning, vi er utrolig glade for.”, fortæller Katharina.
Varme farver og praktiske gardinløsninger
I samråd med botex-konsulenten faldt valget på lange, smukke velourgardiner i stort set hele det nye hus kombineret med mørklæggende rullegardiner, som giver en praktisk kombi-løsning. Således er der overalt en fin sammenhæng og balance.
”Vi har igennem hele forløbet været utrolig tilfredse med botex-konsulenten, lige fra vores besøg i butikken til den rådgivning vi fik under hans besøg. Vi fik en pris med det samme og følte os helt trygge ved de løsninger, han foreslog, så vi var aldrig i tvivl. Vi var desuden positivt overraskede over, at prisen ikke var højere til et helt nybygget hus. Vi føler, at vi fik sindssygt meget for pengene.”, fortæller parret.
Når snakken falder på gardinløsningen, er Katarina ikke i tvivl:
”Det, jeg er allermest glad for, er, at gardinerne giver varme og personlighed til vores nybyg, som ellers er et typisk skandinavisk typehus. Den største overraskelse er, at de er meget flottere i virkeligheden, end vi havde forestillet os ud fra de små prøver, vi valgte ud fra. Det var en kæmpe wauw-oplevelse, da de blev hængt op!”
Og det forstår man godt – gardinerne i de forskellige dybe, varme nuancer skaber en utroligt hyggelig og rolig stemning, der passer perfekt til den nordiske stil, hjemmet ellers bærer præg af.
Gardiner til nybyg
Katarina er ikke i tvivl om, at den valgte gardinløsning var helt rigtig for dem og deres nybyg. De erfaringer, hun og Søren har gjort sig, gør, at hun gerne vil råde andre, som står overfor at købe gardiner til et nybyggeri til at være modige og vælge med hjertet.
Gardiner giver uden tvivl nye huse mere sjæl, især hvis man ikke er bange for at bryde lidt med normerne, og vælge en – vil nogle måske sige – mere utraditionel løsning med eksempelvis lange gulv-til-loft velourgardiner.
Læs mere om gardiner til nybyg, og om hvad du skal være opmærksom på under bygningsprocessen.