Gardiner og idyl hos Livsnyderhaven

Januar 2022 • Gardiner leveret af Luxaflex® • Gardinstænger fra Stilling • Monteret af botex Frederikshavn

Gardiner og idyl hos Livsnyderhaven

Januar 2022 • Gardiner leveret af Luxaflex® • Gardinstænger fra Stilling • Monteret af botex Frederikshavn

Om Livsnyderhaven

Vi kom i efteråret 2021 i kontakt med Maria Lundvald, som var på udkig efter gardinløsninger til både køkken, stue og soveværelse. Maria driver projektet ”Livsnyderhaven”, som består af en inspirerende livsstilsblog samt en Instagram-profil, hvor Maria deler ud af sin store passion for især have, hus og boligindretning til sine mange følgere.

Maria henter inspiration fra blandt andet fordybelsen i bøger, livet, hendes mand Anders samt deres trofaste følgesvende katten Elliot og hunden Luna.

Duette®-gardiner i køkkenet

Første gang Maria drømte om gardiner var for ca. 6 år siden, hvor de kreative tanker fik lov at folde sig ud. Der skulle dog gå en rum tid, før det blev til virkelighed. Så det blev en proces, som indrømmet tog længere tid end først antaget, til gengæld er resultatet blevet smukkere, end man kunne turde håbe på.

I efteråret 2021 var botex på besøg hos Livsnyderhaven for at måle op samt finde frem til den helt rigtige løsning. I køkkenet blev det fine Duette®-gardin fra Luxaflex® valgt. Farven er en smuk beige, som skaber en lun og hyggelig stemning i køkkenet.

Fordelene ved Duette®-gardiner

Duette®-gardinet består af et dobbelt plisségardin med luft imellem lagende, hvilket giver en lyddæmpende effekt og samtidig en god isoleringsevne. Maria ønskede netop et problem med akustikken løst, da køkkenet består af mange glatte overflader, og samtidig er der højt til loftet. Efterfølgende er det overraskende, hvor rart det er at være i køkkenet, og at man nu kan tale sammen og lave mad uden den ubehagelige rumklang. En god sidegevinst er det, at Duette® hjælper med at holde på varmen indendørs om vinteren og lukke den ude om sommeren. En både praktisk og smuk løsning.

Stofgardiner i stuen og soveværelset

I stuen og soveværelset havde Maria altid drømt om lyse, luftige gulv-til-loft-gardiner til blandet andet karnapperne. Noget med volumen, men uden at det blev tungt og mørkt. Det var meget vigtigt at holde fast i lyset og i stemningen i huset med den karakteristiske stuk i loftet og karnapperne. Valget faldt på det hvide, transparente Artex-gardin fra Luxaflex®, som i den grad sætter en harmonisk balance og hyggelige stemning i rummet.

Læs mere om gardiner til karnapper.

Klassikerens comeback

Stofgardiner er en af tidens helt store trends – en klassiker, som er godt på vej tilbage. Stofgardiner tilhører den mere traditionelle stil, og det ikke svært at forstå stofgardinets stigende popularitet. Hvad enten du er til de lette, transparente stofgardiner eller de mere tunge og mørke, så er de med til at skabe en varm stemning og udtrykke masser af personlighed i dit hjem.

 

 

Letheden skaber harmoni

Hos Livsnyderhaven passer de lette og transparente stofgardiner godt ind i resten af boligindretningen. Gardinerne skaber harmoni i rummet, og rent praktisk skærmer de for sollyset og giver lidt privatliv samtidig med, at familien stadig kan nyde udsigten og fordybe sig i deres idylliske have.

Hvad koster opmåling?

Hos botex er det altid gratis og uforpligtende at få opmålt dine vinduer. Når du bestiller en gardinbus, kommer vores konsulent hjem til dig, og sørger for opmålingen, så du sikret at dine gardiner passer perfekt til dine vinduer. 

Hvor lang er leveringstiden?

Leveringstiden på dine nye gardiner afhænger af, hvor mange du ønsker, samt om der er tale om skræddersyede løsninger. Som udgangspunkt vil leveringstiden typisk være cirka 2 uger fra opmålingen har fundet sted hjemme hos dig. 

Hvad koster montering?

Prisen for montering af gardiner afhænger meget af produktet, hvor mange gardiner der er tale om, samt hvor gardinerne skal monteres hjemme hos dig. Få en præcis pris for montering af dine nye gardiner hjemme hos dig, ved vores indledende møde. 

keyboard_arrow_up